Spring til indhold
Hjem » Ordforklaring » Side 2

Ordforklaring

Blót

(Udtales med tryk på o-lyden som er lang, ligesom i ordet sol.) Et ritual som hyldest og/eller ofring til Guderne. Det er almindeligt for mange Asatro at man blóter 4 gange om året. Det er typisk ved de to solhverv og de to jævndøgn henover året. Der er også andre tidspunkter. Disse kan ses i menuen foroven her på siden.

Edda

Der nævnes typisk to Eddaer, den yngre- og den ældre Edda. Den ældre Edda kaldes også den poetiske Edda. Den yngre Edda kaldes også Snorris Edda. Eddaerne beskriver den nordiske mytologi og bør derfor anses for obligatorisk læsestof.

Einherjer

Einherjer (norrønt: einherjar) er krigere som er faldet i kamp og som er blandt de faldne som er kommet il Valhal i efterlivet.

Embla

Skabt af Odin, Vile og Ve. Den første kvinde i Midgård der sammen med den første mand Ask, blev skabt af to træer som Guderne fandt ved havet.