Förste Sang om Sigurd Fåvnesbane eller Gripers Spådom

(Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda
Oversat af H. G. Møller
Udgivet 1870)

Gjort tilgængelig af https://heimskringla.no/

Anden afdeling: Heltesange

Gripe hed Ølimes Sön, Hjördis Broder; han rådede over Lande og var den viseste af alle Mænd og spådomskyndig. Sigurd red alene og kom til Gripes Hal. Sigurd var let at kende; han fik udenfor Hallen en Mand i Tale, som kaldtes Gejte. Da henvendte Sigurd sig til ham og spörger:

1. 
“Hvo monne bygge 
i disse Borge? 
Hvad monne Kæmperne 
Kongen kalde?” 

Gejte. 
“Gripe hedder 
Folkenes Hersker, 
som mægtig styrer 
Mænd og Land.” 

Sigurd. 
2. 
“Er den vise Hersker 
hjemme i Landet, 
og kan jeg den tapre 
få i Tale? 
Til vise Ord 
trænger uvis Mand, 
thi ønsker med Gripe 
jeg Ord at skifte.” 

Gejte. 
3. 
“Den glade Konge, 
vil Gejte spörge, 
hvo den Mand er, 
som for Drotten vil stædes.” 

Sigurd. 
“Sigurd jeg kaldes, 
Sigmunds Sön; 
Hjördis hedder 
Herskerens Moder.” 

4. 
Gik da Gejte 
for Gripe at stå: 
“En ukendt Mand 
venter derude. 
Af Åsyn han tykkes 
ædel at være. 
Med Fyrsten han ønsker, 
Ord at skifte.” 

5. 
Fra Salen Kæmpernes 
Konge går 
og hilser med Anstand 
den fremmede Helt: 
“Hil være dig, Sigurd! 
Sent du kommer. 
Og du, Gejte! 
sörg du for Grane.” 

6. 
Mælt der blev 
og meget talt, 
da de mødtes, 
de rådsnildede mænd. 

Sigurd. 
“Sig mig, om du det véd, 
min Moders Broder! 
Hvad Skæbne er lagt 
for Sigurds Liv?” 

Gripe. 
7. “Du er herligst af alle 
Helte under solen; 
ædlest båren 
af alle Fyrster, 
gavmild med Guld, 
sén til Flugt, 
ædel af Åsyn 
og vis i Ord.” 

Sigurd. 
8. 
“Sig, kloge Konge! 
bedre end jeg kan spörge, 
sig til Sigurd, 
hvis du tykkes at se det: 
hvilken Færd skal 
först jeg øve, 
når jeg nu ganger 
ud af din Gård?” 

Gripe. 
9. 
“Först skal du, Helt! 
din Fader hævne 
og tage Sone 
for Ølimes Sorg. 
De hårde Sönner 
af Kong Hunding 
skal kækt du fælde; 
Sejr skal du få.” 

Sigurd. 
10. 
“Sig, ædle Konge! 
sig mig, min Ætling! 
med vise Ord, 
mens i Venskab vi tale: 
ser du vel Sigurds 
störste Bedrifter, 
som höjest skal fare 
under Himlens Telt?” 

Gripe. 
11. 
“Ene skal du dræbe 
den skinnende Orm, 
som ligger grådig 
på Gnitahede; 
begge skal du 
Bane volde, 
Regin og Fåvne. 
Gripe taler ret.” 

Sigurd. 
12. 
“Rigdom jeg vinder, 
hvis jeg volder 
det Drab blandt Mænd, 
hvorom du mæler; 
se i din Tanke 
og sig mig så, 
hvad om min Skæbne 
end du skuer.” 

Gripe. 
13. 
“Fåvnes Hule 
skal du finde; 
der skal du fange 
de fagre Skatte. 
Med Guldet læsset 
på Granes Bov 
til Gjuke du rider, 
du raske Kæmpe!” 

Sigurd. 
14. 
“End mere du skal 
i venligt Møde 
til Fyrsten sige, 
du fremvise Høvding! 
Jeg er Gjukes Gæst 
og går af hans Gård. 
Hvad ved du så endnu 
om min Skæbne?” 

Gripe. 
15. 
“På Fjældet sover 
Fyrstens Datter 
lys i sin Brynje 
efter Helges Bane. 
Hugge du vil 
med det hvasse Sværd, 
skære Brynjen 
med Fåvnes Bane;” 

Sigurd. 
16. 
“Brudt er Brynjen; 
brat af Sövne 
Kvjnden vågner. 
Ord hun kvæder. 
Hvad vil til Sigurd 
den vise sige, 
som for Helten 
til Held kan vorde?” 

Gripe. 
17. 
“Dig, den rige, 
vil Runer hun lære, 
alle dem, som Slægterne 
at eje ønsked, 
og at tale i alle 
MændenesTunger, 
Råd og Lægedom, 
Lev lykkelig, Konge!” 

Sigurd. 
18. 
“Nu er det endt; 
nemmet er Visdommen, 
og jeg er beredt 
til bort at ride. 
Se i din Tanke 
og sig mig så, 
hvad om min Skæbne 
end du skuer.” 

Gripe. 
19. 
“Hen du skal drage 
hvor Hejme bor; 
glad skal hos Kongen 
som Gæst du være. – 
Bort er nu faret, 
hvad forud jeg vidste; 
ej du spörge 
om mere, Sjgurd!” 

Sigurd. 
20. 
“Mén mig volder 
det Ord, du mælte, 
thi længer frem 
ser du, Fyrste! 
Du kender en Sorg, 
som Sigurd rammer, 
og ej du vil 
om ondt fortælle.” 

Gripe. 
21. 
“Lyst i Tanken 
lå det for mig, 
da om din Ungdoms 
Alder jeg talte, 
Med Rette kan ej 
jeg rådvis kaldes, 
ej heller fremvis; 
Bort fór, hvad jeg vidste.” 

Sigurd. 
22. 
“Ej kender jeg Mand 
oven Mulde, 
som monne fremvis være 
fremfor dig. 
Ej må du skjule, 
om end ondt det er, 
den Mén, som Skæbnen 
mig mon volde.” 

Gripe. 
23. 
“Ej dig til Skændsel 
Skæbnen bestemte; 
vel du det agte, 
du ædelbårne! 
så længe Slægter 
på Jorden leve, 
skal dit Navn mindes, 
du Kampens Drot!” 

Sigurd. 
24. 
Værst det rnig tykkes, 
om på denne Vis 
Sigurd fra Fyrsten 
nu skal skilles. 
Alt er jo bestemt, 
min ædle Frænde! 
Vis da om du vil, 
mig Skæbnens Vej” 

Gripe. 
25. 
“Nu vil til Sigurd 
alt jeg sige, 
siden Helten 
hårdt mig tvinger. 
Forvist du véd, 
at ej det er löjet: 
en Dag er dig 
til Død bestemt.” 

Sigurd. 
26. 
“Ej jeg Kongens 
Vrede ønsker; 
gode Råd jeg 
hos Gripe søger. 
Om end ondt det er, 
jeg nu agter at vide, 
hvilken Skæbne 
Sigurd venter.” 

Gripe. 

27. “En Mø er hos Hejme, 
herlig at skue; 
Brynhild monne 
Mænd hende nævne, 
Datter af Budle. 
Den djærve Kvinde 
fostres af Hejme, 
den herlige Drot.” 

Sigurd. 
28. 
“Hvad kommer det mig ved, 
om en Mø, 
fager at skue, 
fostres hos Hejme? 
Det skal du, Gripe! 
mig nöje sige, 
siden al Skæbne 
grant du skuer.” 

Gripe. 
29. 
“Al din Gammen 
skal hun dig øde, 
den fagre Kvinde, 
som Hejme fostrer. 
Ej Sövn du sover, 
ej om Sager du dömmer, 
ej Mænd du agter, 
når ej Møen du ser.” 

Sigurd. 
30. 
“Hvilken Trøst 
ved du for Sigurd? 
Sig mig, Gripe! 
hvis du tykkes at se det; 
Skal jeg Møen 
med Skatte købe, 
vinde den fagre 
Fyrstedatter?” 

Gripe. 
31. 
“I skulle sværge 
alle Eder; 
fast skal I love; 
lidt skal I holde. 
En Nat hos Gjuke 
Gæst har du været; 
da glemmer du Hejmes 
herlige Mø.” 

Sigurd. 
32. 
“Hvad er det? Gripe! 
Sig mig dog det, 
Ser du Letsind 
i Kongens Sjæl, 
siden jeg skal bryde 
Løftet til Bruden, 
som jeg tyktes at elske 
af al min Hu?” 

Gripe. 
33. 
“Det skal du, Fyrste! 
ved fremmed Svig, 
Med List skal Grimhild 
dig forlede. 
Hun mon dig byde 
den lyse Mø, 
sin egen Datter; 
med Svig hun dig dårer.” 

Sigurd. 
34. 
“Monne jeg Gunnars 
Måg da vorde, 
når jeg går 
at ægte Gudrun. 
Vel gift 
vilde Fyrsten da Være 
hvis ej onde Tanker 
Anger mig voldte.” 

Gripe. 
35. 
“Dig skal Grimhild 
sådan dåre; 
dig skal hun bede 
at fæste Brynhild 
som Brud for Gunnar, 
Gotekongen. 
Den ædles Moder 
at ile du lover.” 

Sigurd. 
36. 
“Skam er for Hånden; 
klart jeg det skuer; 
Ilde det står 
med Sigurds Kløgt, 
om bejle jeg skal 
for en andens Skyld 
til Møen, den ædle, 
som jeg elsked så vel.” 

Gripe. 
37. 
“Alle skal I 
Eder sværge 
Gunnar og Högne 
og du som den tredje. 
Skabning skal I veksle, 
når på Vej I ere, 
Gunnar og du. 
Ej lyver Gripe.” 

Sigurd. 
38. 
“Hvortil sligt? 
Hvi skal vi skifte 
Åsyn og Lader, 
når på Vej vi ere? 
Dermed følger vel 
anden Falskhed, 
ond tilfulde. 
Tal endnu, Gripe!” 

Gripe. 
39. 
“Gunnars Lød 
og Lader har du, 
men eget Ord 
og egen Kløgt. 
Fæste du skal 
den stolte Mø, 
som Hejme fostred. 
Ingen det hindrer.” 

Sigurd. 
40. 
“Værst det mig synes, 
om Sigurd skal kaldes 
ond blandt Mænd, 
når sligt han øver. 
Ej jeg ønsked 
Svig at øve 
mod Kongens Brud, 
den ypperste jeg kender.” 

Gripe. 
41. 
“Hvile du skal, 
du stolte Styrer 
af Hære! hos Møen, 
som om din Moder hun var. 
Derfor så længe 
Slægter leve, 
skal dit Navn mindes, 
du Folkets Drot!” 

Sigurd. 
42. 
“Mon Gunnar, den herlige 
Mændenes Hersker, 
er vel gift, 
sig mig det, Gripe! – 
skönt i trende Nætter 
den tapres Brud 
hos mig har sovet? 
Sligt så man aldrig.” 

Gripe. 
43. 
“Samme Dag begges 
Bryllup skal drikkes, 
Sigurds og Gunnars, 
i Gjukes Sale. 
Da skifte I Ham, 
når hjem I komme; 
hver dog ejer 
sit eget Sind.” 

Sigurd. 
44. 
“Skal det Slægtskab 
siden blandt Mænd 
Glæde volde? 
Sig mig det, Gripe! 
Mon for Gunnar 
det Gammen vorder 
siden i Tiden, 
eller for mig selv?” 

Gripe. 
45. 
“Ederne mindes du; 
tie du må; 
godt Giftermål 
Gudrun du under, 
men Brynhild sig tykkes 
usalig Brud. 
På Hævn den kloge 
Kvinde tænker.” 

Sigurd. 
46. 
“Hvad vil til Bøde 
Bruden tage 
for den snedige 
Svig, vi øved ? 
Af mig har hun 
svorne Eder, 
som ej jeg holdt, 
og intet godt.” 

Gripe. 
47. 
“Brynhild skal 
til Gunnar sige, 
at dine Eder 
ej du holdt, 
da den ædle Konge, 
Gjukes Arving; 
al sin Lid 
til dit Løfte satte.” 

Sigurd. 
48. 
“Hvad er det? Gripe! 
Sig mig dog det. 
Er det sandt, 
hvad om mig blev sagt, 
eller lyver hun, 
den herlige Kvinde, 
på mig og sig selv? 
Sig mig det, Gripe!” 

Gripe. 
49. 
“I Vrede og Harm 
ondt hun dig volder, 
den rige Kvinde; 
på Råd hun grubler, 
Skönt du den ædle 
aldrig krænker, 
med Svig dog dåredes 
Drottens Brud.” 

Sigurd. 
50. 
“Skal så Gunnar 
og Guthorm og Högne 
mod mig hidses 
af hendes Ord? 
Skal Gjukes Sönner 
göre Sværdsodd rød 
på mig, deres Slægtning? 
Sig mig det, Gripe!” 

Gripe. 
51. 
“Harmfuldt vorder 
Gudruns Hjerte, 
da hendes Brødre 
dig Bane volde. 
Ingen Glæde 
siden hun ejer, 
den vise Kvinde. 
Det volder Grimhild.” 

Sigurd. 
52. 
“Lad os sklles som Venner. 
Ej Skæbnen man bryder. 
Nu har du, Gripe! 
gjort, som jeg bad dig. 
Gerne du vilde 
om Glæde tale 
og Lykkens Kår, 
hvis du det kunde.” 

Gripe. 
53. 
“Det trøste din Hu, 
du Hærens Fører! 
Så lagdes Skæbnen 
for Kongens Liv: 
Ej skal ædlere Mand 
fødes over Mulde 
under Solens Bolig, 
end du er, Sigurd!”



Noter:

15. “Helges Bane.” Navnet Helge er her påfaldende. Brynhild var dysset i Sövn af Odin, fordi hun havde fældet Hjalmgunnar. Jævnfør Sangen om Sigdrive.

Comments are closed.