Man skal som minimum være to personer som regelmæssigt blóter sammen, det er faktisk nok til at grundlægge et blótlaug.
Det er ikke nødvendigt at registrere lauget nogen steder, men man kan vælge at lade det tilknytte et trossamfund eller andet. Hvilken struktur man vælger, om der er en “høvding” der er leder af lauget, eller om det er demokratisk opbygget som en forening, er noget man helt frivilligt kan træffe beslutning sammen om i ens blótlaug.
Det lader til at 8-12 personer er et godt og overskueligt antal, det vil ofte være sådan at der er enkelte som ikke kan komme til blót og melder fra, og så er det godt at man stadig er nogle stykker.
Hvis man er helt nye i troen, men stadig føler et behov for at starte et nyt blótlaug op, og alligevel ikke føler sig sikre på hvordan et blót forrettes osv., så anbefaler vi at i tager kontakt til et eller flere blótlaug og evt. aftaler et besøg, måske sågar gæstedeltagelse i et blót, hvor i vil have mulighed for at tale sammen om, hvorfor blótlauget/blótlaugene i besøger, gør som de har valgt at gøre. Det kan være god inspiration til at finde jeres egen måde at blóte på.
Opsummeret, kan du starte med at give udtryk for at du gerne vil starte et nyt blótlaug på Facebook, f.eks. i gruppen Asatro Samling, men også andre grupper er velegnede til det. Send mig evt. en pb på Asatro i Skandinavien [1] så deler jeg gerne efterlysningen på sidens væg.