Sangen om Hyndla

(Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda
Oversat af H. G. Møller
Udgivet 1870)

Gjort tilgængelig af https://heimskringla.no/

Første afdeling: Gudesange

Frøja 
1. 
“Vågn op, o Mø! 
vågn, min Ven, 
Søster Hyndla, 
som bor i Hulen. 
Nu råder Mörket, 
og vi skal ride 
til det höje Valhal, 
til den hellige Bolig. 

2. 
Hærfader vil vi bede 
i vor Hu at bo; 
til Lön han giver 
Guld til sit Følge. 
Han gav Hermod 
Hjælm og Brynje, 
og Sigmund gav han 
det skarpe Sværd. 

3. 
Sejr giver han Sönnerne 
og somme Rigdom, 
mange Veltalenhed, 
Mændene Rigdom, 
Krigerne Medbør, 
Skjaldene Syner, 
mangen Kæmpe 
Mod og Manddom. 

4. 
Til Thor vil hun blote 
og ham bede, 
at han altid vil 
huld dig være, 
skönt ilde ham huer 
Jættens Møer. 

5. 
Tag nu din Ulv 
ud af Stalden 
og lad ham gå 
med Galten min.” 

Hyndla. 

“Sén er din Galt 
til Gudvej at træde; 
ej vil jeg sadle 
min stolte Ganger. 

6. 
Falsk er du, Frøja! 
at du mig frister 
og sådan på os 
med Öjne skuer; 
Din Elsker er skjult 
i Galtens Skikkelse, 
Ottar den unge, 
Instejns Sön.” 

Frøja. 
7. 
“Du er en Dåre, Hyndla! 
Jeg tror, du drömmer, 
når du mener, at i Hammen 
en Mand sig dølger, 
i den glindsende Galt 
med gyldne Børster, 
i Kampens Svin, 
som de kløgtige Dværge 
Dåin og Nabbe 
dannet have. 

8. 
Lad os tale fra Sadlerne. 
Vi skulle sidde 
og mæle Ord 
om Fyrsters Ætter, 
om de gæve Mænds, 
som fra Guder stammed. 

9. 
Ottar den unge 
og Anganty 
strides om Arv 
af de vælske Skatte. 
Så må vi det föje, 
at den unge Fyrste 
får efter Frænder 
sin Fædrenearv. 

10. 
Et Alter han bygged mig 
op med Stene 
– ret som Glas 
monne Stenene glindse – 
rødt Oksers friske 
Blod der rinder; 
altid Ottar 
Asynjer trode. 

11. 
Nævn du nu alle 
de gamle Ætter 
og de fordum 
fødte Slægter: 
nævn mig Skjoldunger, 
nævn mig Skilvinger, 
nævn mig Ødlinger, 
nævn mig Ylvinger, 
nævn mig fribårne, 
nævn mig adelbårne, 
de ypperste Mænd 
i Midgårds Bo.” 

Hyndla. 
12. 
“Du er, Ottar! 
Sön af Instejn, 
og Instejn var Sön 
af Alv den gamle, 
Alv af Ulv, 
Ulv af Sævar, 
men Sævar var Sön 
af Svan den røde. 

13. 
Moder din 
var guldsmykket Mø; 
Hledis hed 
den höje Præstinde. 
Frode var hendes Fader 
og Friant hendes Moder. 
Herskere var alle 
Ættens Mænd. 

14. 
Åle var forhen 
ypperst blandt Mændene 
og Halvdan fordum 
höjest blandt Skjoldunger; 
vide spurgtes de Slag, 
som Heltene sloge; 
hans Værker rygtedes, 
såvidt Himlen sig hvælver. 

15. 
Ømund var hans Måg, 
den ypperste Mand; 
Sigtryg slog han 
med svale Egge. 
Almvejg han ægted, 
den ædle Kvinde. 
De avled og ejed 
atten Sönner. 

16. 
Deden stamme Skjoldunger, 
deden Skilvinger, 
deden Ødlinger, 
deden Ylvinger, 
deden fribårne, 
deden adelbårne, 
de ypperste Mænd 
i Midgård Bo: 
det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

17. 
Hildigun var 
hendes Moder, 
Barn af Svåva 
og Søkongen. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 
Vel bör det mærkes. 
Vil mere du vide? 

18. 
Dag ejed Thora, 
Moder til Drenge; 
i den Æt avledes 
de ypperste Kæmper: 
Fradmar, Gyrd 
og begge Freker, 
Åne, Jøsurmar, 
Alv den gamle. 
Vel bör det mærkes. 
Vil mere du vide? 

19. 
Ketil var deres Ven, 
Klyps Arving, 
Moders Fader 
til Moder din; 
Frode fødtes 
för end Kåre, 
og Alv blandt Brødrene 
ældst mon være. 

20. 
Næst var der Nanna, 
Nøkkves Datter; 
hendes Sön 
var din Faders Slægtning. 
Det er Oldtids Slægtskab, 
men end ældre jeg véd. 
Jeg kendte både 
Brodd og Hörve. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

21. 
Isolv og Åsolv, 
Sönner af Ølmod 
og af Skurhild, 
Skekkils Datter: 
fra mange Ædlinge 
skal din Æt du regne. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

22. 
Gunnar med Skjoldet, 
Grim den Plovsmed, 
Thore med Jernskjold, 
den gabende Ulv. 

– – – 

23. 
Hervard, Hjörvard, 
Hrane, Anganty, 
Bue og Brame, 
Barre og Rejvne 
Tind og Tyrving 
og tvende Haddinger. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

24. 
Østpå i Bolm 
bårne vare 
Arngrims og 
Øfuras Sönner. 
Ondt da voldte 
Besærkers Vildhed 
over Lande og Hav, 
som om Luen rased. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

25. 
Jeg kendte både 
Brodd og Hörve, 
raske Hirdmænd 
hos Rolf den gamle. 
Alle de stammed 
fra Jörmunrek, 
Sigurds Måg, 
– lyt til min Saga! – 
den vilde Kæmpes, 
som Favne vog. 

26. 
Den fyrste var 
en Ætling af Völsung; 
Hjördis stammed 
ned fra Hrødung 
og Ølime 
fra Ødlingers Æt. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

27. 
Gunnar og Høgne 
var Gjukes Arvinger; 
så var og Gudrun, 
deres Søster. 
Ej var Guthorm 
af deres Æt; 
dog var han Broder 
til begge hine. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

28. 
Harald Hildetand 
fødtes Hrørek 
Slöngvanbøge; 
Sön var han af Ød. 
Ød den rige 
var Ivars Datter, 
men Radbard var 
Fader til Randve. 
Af Guder signede 
var de gæve. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

– – – 

29. 
Elleve i Tallet 
Aserne vare, 
da Balder segned 
på Dødningebålet. 
Vale viste sig 
værdig at hævne det; 
brat han Broderens 
Bane slog. 
Det er alt din Æt, 
Ottar Tåbe! 

30. 
Balders Fader 
var Burs Arving. 
Frey ejed Gerd
hun var Gymes Datter, 
af Jætters Æt, 
født af Ørbode. 
Dertil var Thjasse 
deres Frænde; 
prægtigt var hans Skrud; 
Skade hed hans Datter. 

31. 
Meget jeg dig siger, 
og mere jeg mindes. 
Vi vogte over Ordet. 
Vil mere du vide? 

32. 
Hake var bedst 
af Hvednas Sönner, 
og Hjörvard var 
Hvednas Fader. 
Hejd og Hrosthjov 
vare Hrimnes Börn. 

33. 
Alle Vølver 
stamme fra Vidolv; 
alle Troldmænd 
er Vilmejds Æt; 
alle Sejdmænd 
er Svarthøveds Sönner; 
alle Jætter 
er Ymes Æt. 

34. 
Meget jeg dig siger, 
og mere jeg mindes. 
Vi vogte over Ordet. 
Vil mere du vide? 

35. 
En blev født 
i årle Tider; 
Kraften blev øget 
for Guders Ætling. 
Jættemøer ni 
ved Jordens Rand 
fødte den væbnede, 
vældige Gud. 

36. 
Meget jeg dig siger, 
og mere jeg mindes. 
Vi vogte over Ordet. 
Vil mere du vide? 

37. 
Gjalp ham fødte, 
Grejp ham fødte, 
Ejstla ham fødte 
og Ørgjava, 
Ulvrun ham fødte 
og Angöja, 
Imd og Atla 
og Jernsakse. 

38. 
Vækst han tog 
af Jordens Vælde, 
af den svale Sø 
og det sonende Blod. 

39. 
Meget jeg dig siger, 
og mere jeg mindes. 
Vi vogte over Ordet. 
Vil mere du vide? 

40. 
En Ulv avled Loke 
med Angerbode
selv fødte han Slejpne 
ved Svadilfare. 
Et Uhyre tyktes 
rædsomst af alle; 
det var et Barn 
af Bylejsts Broder. 

41. 
Loke fandt 
et ved Luen halvstegt 
Kvindehjerte, 
og til Kvinde blev han. 
Da undfanged Loke 
ved den onde Mø. 
Derfra stamme alle 
de onde Kvinder. 

42. 
I Bølger slår Havet 
mod selve Himlen 
og strömmer ind over Land; 
Luftkredsen forgår. 
Deden komme Snefog 
og snare Vinde. 
Da er det Skæbnens Råd, 
at det ej skal regne. 

43. 
Én blev født, 
den störste af alle; 
han fik Vækst 
af Jordens Vælde. 
Han er herligst 
af Herskerne alle, 
en Ven af Siv 
og af alle Slægter. 

44. 
Da kommer en anden, 
som end er större; 
hans Navn jeg vover 
dog ej at nævne. 
Få skue længer 
frem i Tiden 
end til Odins 
Møde med Ulven.” 

Frøja. 
45. 
“Giv nu Mindets 
Øl til Galten, 
at han alle 
de Ord må huske, 
din hele Tale 
om trende Morgener, 
når han og Anganty 
deres Ætter skal tælle.” 

Hyndla. 
46. 
“Drag din egen Sti; 
mig lyster at sove 
Lidet Venskab 
må af mig du vente. 
Ude du løber 
ved Nattetid, Elskede! 
ret som en Ged 
efter Bukke render. 

47. 
Efter Od du løb, 
syg af Attrå, 
men flere Elskere 
havde dig favnet. 
Ude du løber 
ved Nattetid, Elskede! 
ret som en Ged 
efter Bukke render.” 

Frøja. 
48. 
“Ildens Skin 
jeg om Skovkvinden lægger. 
Ej skal du komme 
ud herfra.” 

Hyndla. 
49. 
“Ild ser jeg brænde 
og Jord at flamme. 
Mangen må løse 
sit Liv af Vånde. 
Bær nu Ottar 
Øl til Hånde. 
Det er blandet med Edder; 
Ondt det ham varsler.” 

Frøja. 
50. 
“Dit onde Varsel 
skal intet virke, 
Jættekvinde! 
om end ilde du spår. 
Drikke han skal 
den dyre Drik. 
Alle Guder 
skal Ottar skærme.”



Noter:

1. Frøja kommer med den unge Ottar til Vølven Hyndlas Bolig. Ottar er omskabt til en Galt, som Frøja rider på. 
2. I vor Hu at bo = at være os nådig. 
4. Hun = jeg, Frøja. 
27. Guthorm var Halvbroder til Gunnar og Högne. 
Versene 29-44 synes at være satte ind i dette Digt ved en Fejltagelse og at have dannet en Del af et andet Digt, kaldet “Den kortere Vølvespådom.” 
35. Thor er født af ni Jættemøer. 
40. Dette Uhyre er Midgårdsormen, Bylejsts Broder = Loke. 
41. Dette Vers er meget dunkelt og Teksten usikker. Det synes, at Loke har skiftet Natur ved at spise et halvstegt Kvindehjerte. 
42. – at det ej skal regne – men sne og fryse. 
43. En = Thor. 
45. Galten = Ottar.

Comments are closed.