Vore Asatro børn

Der er næppe nogle Asatro forældrepar, som vælger at opdrage deres børn ens. Eller som lægger vægt på de samme værdier i deres børns opvækst. Følgende er derfor også skrevet helt for egen regning. Formålet er at skildre at Asatro børn kan vokse op med troen, uden tvang og indoktrinering.

Det sker ind i mellem, at jeg oplever at andre mener at man ikke bør lade sine børn præge af at man selv er Asatro. At man ikke bør opdrage sine børn som Asatro, med begrundelsen at de har ret til selv at vælge hvad de vil tro på.

Der i er jeg meget enig. Jeg synes det er vigtigt at mine børn har den samme religionsfrihed som jeg selv har. Derfor er de også frie til at vælge hvad de vil tro- eller ikke tro på. Indoktrinering går jeg ikke ind for. På trods af det ser jeg intet galt i, at vores børn præges af at vi begge er Asatro forældre herhjemme. Jeg ser heller intet galt i, at opdrage mine børn som Asatro, så længe der ikke er tale om indoktrinering eller tvang. Så længe det baserer sig på frivillighed, så er jeg der i mod fortaler for det, og det er der flere gode grunde til.

Findes en neutral opvækst?

Det mener jeg ikke. Som forælder så påvirker jeg hele tiden mine børn med mange forskellige værdier. Jeg opdrager mine børn ud fra disse værdier, og jeg præger mine børn med dem. Ligesom andre forældre også gør det med deres egne børn. Men det er ikke kun noget vi gør som forældre, for vore børn påvirkes også af andres værdier, udenfor hjemmet. Eksempelvis børnehavens, skolens, sfo’ens, sportsklubbens, ungdomsklubbens værdier osv. Alle disse påvirkninger bliver brikker i barnets verdensanskuelse og livssyn. Derfor finder jeg det rimeligt at påstå, at en neutral opvækst ikke findes.

Der er rigelig med folk som står i kø for at påvirke vores børn med det disse mennesker selv tror på. Her tænker jeg ikke mindst på den kristne kirke. Vores børn deltager i religionsundervisningen i skolen, men kirkebesøg får de lov til selv at tage stilling til om de vil med til, eller ikke. Vil de ikke, som tilfældet nyligt var ved deres skoles årlige julebesøg i kirken sidste år, så forlanger vi dem fritaget i respekt for deres egne ønsker.

Hvis ikke vi selv giver vore børn de værdier med i livet som vi mener er gode og gavnlige for dem, og her i blandt også et kendskab til Asatro og mulighed for deltagelse i Asatro blót, så vil der altså være andre som påtager sig det.

Andre trosretninger

Nu kunne det lyde som om at jeg er modstander af at mine børn lærer om andre trosretninger. Det er ingenlunde tilfældet. For os som forældre er det en vigtig del af vores børns dannelse. At de også vokser op med kendskab til, samt viden om, andre trosretninger end vores egen. Det vil klæde dem på til, på et tidspunkt senere i livet, selv at træffe beslutning om, om de er troende. Hvad de i givet fald tror på, eller om de helt enkelt ikke har en tro. Hvordan skulle de kunne træffe beslutning om det, med en utilstrækkelig viden om emnet.

Bør børn være med ved blót?

Ja, absolut, hvis man spørger mig. Vores egne børn har været med ved blót siden de var spæde, og de er stadig med, på frivillig basis. Når de hører at vi snart skal til blót igen, så er det noget de ser frem til, og noget de glæder sig til. Det er ikke altid selve blóthandlingen der er 100% i fokus hos dem. De glæder sig mere til den sociale del af blótet. Til at møde andre børn der ligesom de selv også har Asatro forældre. De oplever hvordan forældrene og de andre voksne ved blótet hygger sig med hinanden. Det smitter af på børnenes indbyrdes leg. Alle er accepterende og alle leger med alle, der er ikke nogle af børnene som søger at holde andre udenfor.

Hvad har børnene ellers ud af det?

Det er en god måde for Asatro børn at danne relationer, at spejle sig i andre børn, og bruge det i deres identitetsdannelse og almene generelle dannelse. De lærer at acceptere forskellighed, at alle ikke har lige forudsætninger, men alligevel er lige meget værd. Det er et budskab jeg mener der bærer en næsten usigelig stor værdi. Især set i lyset af det “mig-først samfund”, mine børn vokser op i.

En sjældenhed

Deltagelsen i blót giver også børnene mulighed for at italesætte ting de selv går og tænker på, i hvert fald ved blótene i Asatro Samling som vi deltager i. Børn har også taleret i cirklen ved blótet, på lige fod med voksne. Der er den samme respekt om det børnene siger, som der er de voksne deltagere i mellem.
Det er en oplevelse af accept og respekt som børnene sjældent finder andre steder. Det har stor betydning for deres selvopfattelse som hele mennesker, der også har ret til at være til.

Naturen er vore børns fremtid

De fleste Asatro har et sundt forhold til naturen, og en forståelse for vigtigheden af at passe godt på vores natur. Det er i hvert fald min oplevelse. Naturen er ikke noget fremmed, men noget man lever i samspil med. Noget man skal værne om. Derfor handler denne opfattelse også om at have en sund respekt for alt levende. Det mener jeg at børn har godt af at lære fornuften i.

Trosværdier er en gave

At vi giver vores børn muligheden for at deltage i blót. At vi lærer dem at leve med Guderne i hverdagen, mener jeg er en mangesidet gave vi giver vore børn. Det er en gave som rækker langt ud over troen i sig selv, og som der springer en masse værdier ud fra, nogle af disse har jeg nævnt herover.

Hvad er alternativet?

Alternativet er at vi accepterer at en trosretning vi ikke deler forsøger at indoktrinere vore børn at der kun findes én gud. Som med en funderet dominans i undervisningen (og samfundet i øvrigt) søger at præge vore børn ud fra denne trosretnings egne synspunkter. I stedet for at være med til blót. I stedet for at få fortalt historier om de nordiske guder. I stedet for at forme tanker og spørgsmål om hvad deres forældre tror på. Så vil dette i stedet være fyldt ud med sekulære tanker og handlinger. Der vil ikke være samtaler hvor den enkelte guds betydning vendes og drejes, og der vil ikke blive samtalt dybere om andre aspekter ved det at tro. Vore børn vil da vokse op med en overbevisning om at de nordiske Guder “var nogen man troede på engang”. Sandheden er at der i dag er flere tusind, alene i Danmark, som tror på de nordiske Guder.

Roller og identitet

Som nævnt tror jeg ikke på indoktrinering. Jeg tror på at Asatro, og de værdier troen indebærer for os herhjemme, er gode værdier for vore børn at bære med sig i livet. Det er også godt for deres identitetsdannelse at de gennem Asatro kan relatere til deres individuelle selv. Deres roller i de nære fællesskaber, i vores kultur, og i forhold til deres almene menneskelige egenskaber.

År og Fred

Bjørn Ravn Rimhøj

Skriv et svar