Hvad er en Knæsætning?
Hvem står for ritualet?
En knæsætning er Asatroens svar på den måske mere velkendte barnedåb. Dog er det ikke en indlemmelse af barnet i Asatroen.
Knæsætning handler der i mod om barnets indlemmelse i slægten, og faderens vedkendelse af barnet samt et løfte om, at han vil være far for barnet. Her bekendtgør faderen barnets navn for de fremmødte, som barnets forældre har inviteret til begivenheden. Herefter er barnet at betragte som optaget i slægten.
Det kan man i princippet selv vælge at gøre som forældre, det er ikke et krav at det er en Gode som forestår forrettelsen af ritualet. Det lader dog til at være det mange forældre vælger at gøre brug af. Så kan man også bedre selv være en del af begivenheden og nyde den i fulde drag.
Det kan for nogen være svært at forestille sig hvor i alverden man så finder en Gode, som vil forrette knæsætningen for ens barn.
I Asatro Samlings facebookgruppe er man altid velkommen til at søge en Gode som kan og vil.
Er det kun forældrene som kan knæsætte sit barn?
Da det som nævnt drejer sig om at faderen vedkender sit faderskab, og bekendtgør, at han vil være far for barnet, er det ikke noget som det giver mening eksempelvis for bedsteforældre, at gøre. Medmindre barnet har mistet sine forældre og bedsteforældrene (eller andre) er barnets værger. I det tilfælde kan det godt give mening at gøre det.
I vores moderne tid, er kernefamilien efterhånden lidt et særsyn. Mange familier er sammenbragte, og ofte er der også dele børn i disse familier. Har barnets moder fundet en ny mand, kan han godt knæsætte barnet og bekendtgøre at han vil være som en far for barnet. Dog kan han ikke vedstå sig faderskabet i samme ombæring, fordi han jo ikke er barnets biologiske far. Er der tale om at den nye mand har adopteret barnet som sit eget, er det en anden sag, så giver det mening at gøre.
Hvordan foregår en knæsætning?
Som med alt andet i Asatroen, kan der være stor forskel på hvordan man vælger at knæsætningen af ens eget barn skal være. Derfor er eksemplet her blot én måde det kan gøres på, ud af mange.
Knæsætningen foregår udendørs. De inviterede gæster samler sig i en kreds hvor faderen til barnet sætter sig på en stol i midten af kredsen. Opstillingen kendes også fra blót ritualet.
Nogle forældre har udvalgt sig specifikke Guder som de ønsker skal bevidne at de nu knæsætter deres barn. I forvejen har Goden og forældrene indbyrdes talt sammen om hvordan ritualet skal forrettes, og hvad forældrene lægger vægt på. Goden går nu rundt til de fire verdenshjørner og påkalder de valgte Guder og/eller øvrige Magter. Ligesom ved blótet, erklæres cirklen nu for hellig. Denne må da kun brydes af børn eller dyr, for de ved ikke bedre.
Moderens rolle
Moderen kan vælge at gå med Goden rundt ved påkaldelsen af Guderne og/eller de øvrige Magter. Efter påkaldelsen i hvert verdenshjørne, løfter moderen barnet op og siger eksempelvis “Hil Freja, må du skænke mit barn et liv fuld af kærlighed!” Hvad man siger, og om man overhovedet vil gøre det på denne måde, er fuldstændig op til forældrene selv. Det vigtige er at man gør det som føles rigtigst for begge forældre.
Så går moderen ind i cirklen fra der hvor Goden står, og går hen til faderen og viser ham barnet og siger, “Se jeg har født dette smukke barn, vil du vedstå dig faderskabet og være far for barnet så længe du lever?”. Inden faderen svarer, placerer hun barnet på faderens højre knæ. Faderen siger “Jeg er far til dette barn, barnet er mit og jeg vil være far for dette barn så længe jeg lever!”. Hvad man vælger at sige er valgfrit, og igen er det vigtigt at det føles rigtigt.
Faderen kan her vælge at blive siddende, eller rejse sig op, og hæve barnet op i armene og sige “Vores barns navn er -indsæt navn her- Han/hun er nu indlemmet i vor slægt, og vi ønsker at i alle byder barnet velkommen i blandt os!”
Hvordan det gøres kan man også selv vælge. En idé kunne være at lade barnet bære fra arm til arm, hvor hver af gæsterne siger nogle ord for barnet. Det kan også være at man skænker barnet en navnegave som lægges ved/på stolen i cirklen.
Når barnet er båret hele cirklen rundt, er knæsætningen slut. Goden går nu rundt i de samme verdenshjørner, medsols, og takker de påkaldte Guder eller øvrige Magter for deres tilstedeværelse. (moderen kan igen gå med og ligeledes takke), og Goden hæver nu cirklens ubrydelighed igen.
Så er det tid til fest!
Hvordan man vælger at fejre resten af dagen er igen op til folk selv at bestemme for dem selv. Man kan invitere Goden med, eller man kan lade være, og nogle Goder ønsker måske ikke at trænge sig på og takker derfor pænt og høfligt nej. Det ville jeg selv gøre i min egenskab af Gode, fordi jeg ikke er en del af den pgl. families slægt. Var jeg det, ville det selvfølgelig være anderledes.
Her til sidst, er det vigtigt for mig at understrege at ovenstående beskrivelse blot er et eksempel på hvordan en knæsætning kan foregå. Det er ikke en fasttømret beskrivelse af hvordan det skal foregå.
Husk, at der er mange måder at gøre det på, og husk også, at en knæsætning ikke nødvendigvis er en indlemmelse i Asatroen. Faktisk foretrækker de fleste Asatro jeg kender til, ikke at lade knæsætning være en religiøs indlemmelse. Men en indlemmelse i slægten.
Derved adskiller en knæsætning sig ikke voldsomt fra den måske mere velkendte dåb, som i sidste ende også handler om at fejre barnet med sin egen slægt og gode venner.
År og Fred
Bjørn Ravn Rimhøj
[print_link]