Fra utopi til virkelighed

Jeg hedder Majken Ravn Rimhøj, og det var mig der fik ideen til Asatro Samling Facebook gruppen.
Jeg vil gerne fortælle lidt om de tanker jeg havde, de oplevelser jeg havde, og andet der ligger til grund for min ide med Asatro Samling
.

Jeg har været asatro i over 10 år, og på trods af at Asatro Samling på Facebook ikke engang er 2 år i skrivende stund, så er ideen bag langt ældre.

Hvad lå til grund for ideen.

Jeg er døbt og konfirmeret, jeg følte mig dog ikke hjemme i den tro jeg var vokset op i, da jeg fandt asatroen, følte jeg at jeg var kommet ”hjem”. Det var det jeg hele tiden havde ledt efter.

Jeg begyndte at søge ligesindede, som de fleste gør, og fandt ud af at der var mange på Facebook. Det gjorde mig så utrolig glad at opleve at jeg ikke var alene, men at der derimod er flere tusind.

Jeg begyndte at være aktivt læsende i alle de asatro grupper jeg kunne finde, (mener det dengang var 3-4 stykker på dansk, hvilke er sagen ligegyldig), jeg skrev ikke af frygt for at stille dumme spørgsmål så jeg nøjedes med bare at læse med.

Min lyst til at skrive blev ikke større, for jeg oplevede flere gange at folk talte grimt til hinanden, de kaldte hinanden alt muligt, nedgjorde hinanden og truede sågar hinanden – jeg var meget forbavset, for jeg er vokset op med at man taler ordentlig til hinanden, og bag hver brugerprofil sidder der et levende individ.

Efter et par år tænkte jeg at enten måtte der gøres noget eller også måtte jeg simpelthen dyrke min tro alene (eller sammen med min mand som også er asatro), jeg tænkte længe over det og Asatro Samling begyndte så småt at spire i min hjerne.

Mine tanker var at det skulle være muligt at debattere asatro emner på tværs af politiske holdninger, meninger og tidligere stridigheder. Det skulle være et sted hvor man ikke nedgjorde hinanden men havde tolerance og talte med respekt til hinanden.

Jeg foreslog min mand denne ide, men det fik hurtigt en ende der. Han mente at det var utopi, det kunne ikke lade sig gøre at samle asatroende på tværs af holdninger i en gruppe hvor man talte ordentlig til hinanden og viste hinanden respekt.

Jeg tænkte videre over min ide og spurgte med jævne mellemrum min mand om ikke han ville være med til at starte det op, i det mindste prøve det af – men han var ikke sådan at overtale.

Hvorfor startede jeg det ikke op selv?

Jeg synes selv jeg er rigtig god til at finde på, jeg er god til at tænke ud af boksen, finde på løsninger på problemstillinger osv. Men jeg følte ikke dengang at jeg var en god leder da jeg var utrolig konfliktsky og mente at alle skulle være glade (en ting jeg stadig arbejder med – for jeg er ved at indse at lige meget hvad jeg gør kan jeg ikke gøre alle glade).

Så for mig var det vigtigt at have min mand med, for at et sådant projekt skulle lykkes.

Da utopi blev til virkelighed.

En dag for omkring 1½ år siden tog jeg så igen mine tanker op til debat med min mand, jeg tror han blev træt af at høre om det, for det endte med at han ville give det en chance.

Vi satte os ned og blev enige om nogle ”spilleregler” min ide med at grundprincippet skulle være åbenhed, tolerance og gensidig respekt skulle være til stede. Så vi blev enige om at man skulle skrive ordentligt til og om hinanden, man måtte ikke fremføre had, man måtte ikke dele politiske motiveret opslag og sidst en regel om at det der bliver skrevet i gruppen, bliver i gruppen. Dette var for at sikre at medlemmerne ville kunne skrive frit uden at det kunne læses på hele Facebook dagen efter.

Der skulle være ytringsfrihed under ansvar.

Den 24. Maj 2017 gik Asatro Samling i luften, og jeg må indrømme jeg var stolt. De kommende uger strømmede medlemmer til, vi blev flere og flere og vores regler blev overholdt. Jeg var dybt taknemmelig for at folk havde taget min ide til sig, og gruppen begyndte så småt at vokse og udvikle sig til noget langt større, end selv jeg havde ture håbe på.

Der blev debatteret tro og delt masser af gode opslag, der blev spurgt ind til dybe og overfladiske trosmæssige ting, der blev guidet og vejledt – og gruppen emmede af kærlighed, forståelse, tolerance og gensidig respekt.

I den forbindelse vil jeg gerne takke alle de dejlige medlemmer af Asatro Samling der har været med til at gøre gruppen til et rart sted at være, min mand (Bjørn Ravn Rimhøj) og jeg har udstukket reglerne, men det er medlemmerne der har fulgt dem.

Hvordan er det gået frem til nu?

I skrivende stund har gruppen over 1200 medlemmer, nye og gamle, fra forskellige samfundslag, med forskellige politiske overbevisninger og med forskellige tilgange til troen og med forskellige trosanskuelser. Derudover har gruppen et administrativt team på 5 medlemmer hvor jeg er den ene, min mand er den anden. Jesper Hansen og Marianne Maja Ejaas som kom til i August ’17 og Jan Søndergaard kom til i foråret ’18. Vi er vidt forskellige, har forskellige tilgange til troen, samt forskellige trosanskuelser.

I administrator teamet debatterer vi alt det administrative omkring gruppen, vi bliver enten enige eller også stemmer vi om det, og lader flertallet råde. Det er ikke altid lige let da vi langt fra er enige alle 5 (selv min mand og jeg er lagt fra altid enige, som man også har kunne se da jeg ville starte Asatro Samling op).

Vi syntes det fungerer rigtig godt, medlemmer af Asatro Samling bliver nogle gange spurgt omkring diverse spørgsmål så vi kan tage medlemmernes mening med i vores overvejelser i teamet.

Jeg er så overrasket over den tilstrømning af medlemmer der har været, jeg er super taknemmelig over at den gode tone er blevet taget så godt imod, og jeg er beæret over at være en del af hele dette eventyr.

Hvordan tegner fremtiden sig.

Jeg kan ikke spå, men jeg vil gætte på at Asatro Samlings facebook gruppe vil fortsætte i samme stil, at den vil fortsætte med at vokse, at den vil fortsætte med at være åben, tolerant og være fuld af gensidig respekt.

Nogle har nok opdaget at der er et nyt trossamfund på tegnebrædtet, hvor både min mand og jeg er initiativtagere og med i arbejdsgruppen, men dette trossamfund har trods navnet intet med gruppen at gøre, gruppen bliver aldrig en del af trossamfundet eller omvendt.

Jeg håber inderligt, at gruppen forbliver med at være den gruppe jeg havde planer om at skabe dengang Asatro Samling var en spire i en ung kvindes naive hjerne, også den dag jeg ikke er her mere.

År og Fred
Majken Ravn Rimhøj.

Skriv et svar