Spring til indhold

Asatro Samling

Søger du Asatroen er dette rette sted

Asatro Samling er den bredest favnende gruppe i det danske Asatro miljø. Asatro Samling bygger på åbenhed, tolerance og gensidig respekt. Derfor er gruppen ideel for dig som søger en seriøs gruppe med megen viden og accept for forskellighed. Mimers brønd er Asatro Samlings blog, hvor du kan læse om forskellige relevante emner. Du finder svar på de fleste spørgsmål om Asatro her.

Seriøs administration

Husk at læse regler og retningslinjer i Facebook-gruppen!

Om Asatro Samling

Asatro Samling - hvad tilbyder vi?

Asatro Samling tilbyder blandt andet en hjemmeside med information, og en Facebookgruppe med et sundt og godt debatmiljø. Helt grundlæggende bygger AS på de tre kerneværdier, åbenhed, tolerance og gensidig respekt. AS har en meget positiv udvikling, som resulteret i nedsættelsen af en arbejdsgruppe der arbejder på stiftelsen af et nyt Asatro trossamfund.

Åbenhed

I AS møder man hinanden med et åbent sind, og man er åben overfor andres trosanskuelser, men også åben overfor at debattere emner frem og tilbage. Også selv om man ikke nødvendigvis er enige. I forhold til åbenhed er tillid en vigtig faktor, og derfor tillades det ikke at der deles opslag/indlæg fra AS andre steder.

Tolerance

Man er tolerant overfor hinanden, bl.a. fordi vi alle har forskellige forudsætninger. Nogle er ordblinde eller har andre handicaps, nogle er meget nye, andre er meget vidende osv. Men uanset forudsætninger er vi alle ligeværdige, og ingen trosanskuelse er mere sand end en andens. Det handler tolerance også om.

Gensidig respekt

Man møder således hinanden i øjenhøjde i Asatro Samling, og respekterer hinanden, hinandens livssyn, syn på troen, og hinandens holdninger.

Hjemmesiden

Webmaster på hjemmesiden er Bjørn Ravn Rimhøj. Oplever du fejl, eller har du forslag til yderligere relevant indhold på hjemmesiden, så sig til. Vi håber at du synes at du finder brugbar information her på siden.

Facebook-gruppen

AS på Facebook har nogle kontante regler som vi beder alle interesserede om at følge. Reglerne er udelukkende til for at sikre det sunde relevante debatmiljø og den gode stemning, som kendetegner Facebook-gruppen.

Et nyt trossamfund på vej..

Det nye trossamfund bygges op på præcis de samme værdier som Asatro Samling. Ligesom initiativet til Facebook-gruppen, er også initiativet til trossamfundet taget af Majken og Bjørn Ravn Rimhøj. Trossamfundet og Facebookgruppen er uafhængige af hinanden.

Asatro Samling formidler viden

Viden om Asatroen

Asatro kan være svær at sætte sig ind i, og specielt hvis man ikke ved så meget om Asatroen endnu. Noget af det sværeste er måske nok den dogmefrihed som ligger i Asatroen. Der er ikke noget “skal” eller bud som nogle måske kender bedre. Det betyder at man kan være Asatro på mange forskellige måder, og det kaster mange spørgsmål af sig. Nogle af de væsentligste spørgsmål kan du få svar på i sektionen “Om Asatro”. 

Viden om Asatro

Adminteamet

Adminteamet på Facebook.

Ingen er enerådige i AS’ Facebookgruppe, og alle afgørelser i forhold til administrationen af gruppen afgøres ved demokratisk flertal. Hvert medlem af teamet har 1 stemme. På den måde er administrative beslutninger aldrig overladt til en enkelt person, men er summen af teamets holdninger.

Majken

Majken Ravn Rimhøj

Administrator
Tina

Tina Hou Christensen

Ordstyrer
Bjørn

Bjørn Ravn Rimhøj

Administrator
Henrik

Henrik
Winther

Ordstyrer
Hugin og Munin

Noget om ritualer

Ritualbeskrivelser

I menuen foroven finder du punktet “Riter”. Det er herunder du finder ritualbeskrivelser. For nuværende er der beskrevet henholdsvis Knæsætning og Ynglingeindvielse.
Snart vil du også kunne finde beskrivelser af hvordan Håndfæstning og Gravfærd kan foregå. Husk at hvis du mangler en Gode eller Gydje til at forrette et ritual, så er du altid velkommen i AS på Facebook hvor du kan efterspørge en Gode eller Gydje.

Asatro Samling på nettet

Asatro Sociale Medier

Du finder lige nu Asatro Samling på tre forskellige sociale medier.

Facebook

Her finder du Asatro Samlings Facebook-gruppe. Du er velkommen til at søge ind, men vær opmærksom på at overholde gruppereglerne. Gør du det er du så heldig at være medlem af en gruppe der uden tvivl er den bedste Asatro gruppe på Facebook.

Twitter

Asatro Samling er også repræsenteret på Twitter. Det er ikke det sociale medie som har været brugt mest, og bruges også mest til at dele indhold fra Asatro Samling på. I forhold til Facebook er Twitter ikke det mest populære medie i Danmark, men vi finder det alligevel værd at bruge.

Youtube

På Youtube har Asatro Samling en kanal med en bred vifte af videoer som er relevante for Asatroende. Nogle af vidoerne er på dansk, mens andre er på engelsk. Vi er altid interesserede hvis du har forslag til yderligere indhold. Stil gerne dine forslag i Facebook-gruppen.

Bloggen

Asatro blog: Mimers brønd

Indlæggende i bloggen er udelukkende et udtryk for den enkelte forfatters egne holdninger og synspunkter.

Hvordan er der i vores facebook-gruppe?

Hvad siger andre om Asatro Samling?

Nedenstående kommentarer er kendetegnende for debatmiljøet i Asatro Samling

5/5
Jeg bliver helt fyldt med glæde og rørt over den modtagelse jeg selv og andre nye har fået her i gruppen. Som ny er der mange spørgsmål om man nu er en rigtig asatro og hvornår er man, hvad må og ikke må man, hvad skal man læse osv osv. Alle har bare svaret så pænt og konstruktivt og lært fra sig, at jeg føler at jeg bare kan spørge løs uden at blive bange for at blive til grin. Så 1000 tak.
Christina Overgaard
5/5
Jeg havde virkelig brugt lang tid på mit opslag… og blev fuldstændig blæst bagover af alle de super inspirerende svar og reaktioner
Christina Krejlgaard
5/5
Jeg vil gerne takke jer for alle jeres fantastiske svar og jeg vil også gerne lige benytte lejligheden til at sige, at asatro samling er en fantastisk gruppe. Det er første gang jeg er aktiv skrivende i en gruppe. Her bliver man nemlig kun mødt af venlighed og man føler ikke at man stiller dumme spørgsmål. Kæmpe respekt til alle jer som udviser plads til alle uanset hvordan man tror på de nordiske guder.
Lull Jayden Stræde