Spring til indhold
Hjem » Om Facebook-gruppen » Grupperegler

Grupperegler

Grupperegler

For at vi kan sikre et godt og frugtbart debatmiljø, har vi nogle få men kontante regler, som vi beder alle med interesse for gruppen om at følge:

1: Skriv ordentligt når du skriver til andre!
En dårlig tone, personangreb, tilsvining eller falske anklager, er ikke velkomne her.

2: Det er ikke tilladt at dele opslag fra gruppen andre steder, da gruppen er en lukket gruppe.

3: Det er ikke tilladt at håne/nedgøre andre religioner eller trosretninger.

4: Det er ikke tilladt at slå politisk motiverede opslag op, og ej heller erhvervsmæssige reklamer.

5: Dit opslag skal være trosrelevant.
I Asatro Samling drejer det sig om Asatro i et bredt perspektiv, og ikke alt muligt andet uvedkommende.

6: Mener du at en anden har gjort sig skyldig i noget strafbart, så er dette et anliggende for ordensmagten, og ikke for Asatro Samling.

7: Hadefuld adfærd i Asatro Samling resulterer i direkte udelukkelse fra gruppen.
Dermed menes der at vi ikke accepterer at gruppen bruges til fremføring af nogen som helst former for had.

8: Opslag med kritik og forslag omkring måden Asatro Samling administreres på toleres ikke, da det ikke er trosrelevant indhold.
I stedet henviser vi til at man sender dette til en i administrator teamet, da vi altid arbejder på at gøre Asatro Samling bedre.

9: Blokering af et medlem af adminteamet medfører ligeledes udelukkelse fra gruppen.

10: Opslag som relaterer til journalistik, studier eller andre medier skal godkendes af adminteamet INDEN opslaget tillades. Dette for at beskytte Asatro Samlings medlemmer.

Som du læste før, så kalder vi vores regler kontante, og det gør vi fordi at du som bruger i gruppen kan forvente, at den administreres på et seriøst plan og at vi håndhæver vores regler.

Vi håber at du vil få glæde af at være i Asatro Samlings gruppe, at du vil deltage, og at den må være til inspiration for nye tanker og anskuelser hos dig og andre.

For uddybelse af ovenstående, se siden om retningslinjer for Asatro Samling.

År og Fred

Majken Ravn Rimhøj
Bjørn Ravn Rimhøj
Henrik Winther
Tina Hou Christensen