Beskrivelsen af blót-tiderne er vejledende, og ikke et udtryk for at alle Asatroende følger disse. Nogle Asatro blóter slet ikke, mens andre holder sig til at fejre solhvervene og jævndøgnene. Andre igen blót når de føler for det, eller det er praktisk muligt i forhold til job og uddannelse.
I kalenderen her er der medtaget otte blót-tider som følger årets gang, alle med hver sit formål og hver sin charme. Tidspunkterne for de enkelte blót kan variere noget, da nogle har faste datoer mens andre hellere følger månens faser for tidsbestemmelse af hvornår det enkelte blót i deres øjne bør finde sted.
Diseblót / Tordeblót
Tidspunkt: 1. Februar, nogle holder sig til 14. februar.
I februar æres de kvindelige Guddomme, Diserne, som nogle også kalder Asynjerne eller slet og ret Gudinderne. Der blótes til deres ære, og det kan man naturligvis gøre på den måde man synes om, ligesom man også kan vælge at ofre til dem ved blót. I gammel tid var denne tid kritisk med efterhånden slunkne vinterforråd og vinterens kulde på sit højeste. Derfor blótes der for frugtbarhed for den kommende vækstsæson.
Det vides bl.a. at Diseblót blev holdt på denne tid ved det gamle Uppsala i Sverige, hvor der fortsat holdes “Disting”, som er et marked. Markedet har historiske rødder tilbage til før-kristen tid.
Det sker at nogle bruger udtrykket “Imbolc” om denne tid, men det har en keltisk og ikke en nordisk oprindelse.
Forårsjævndøgn
Tidspunkt: Marts måned omk. 20. – 21. Marts, det kan svinge fra år til år.
Endelig har lyset atter indhentet mørket og dag og nat er lige lange. Ved dette årstidsblót hilses foråret velkomment, og man fejrer at vinteren er slut og foråret står for døren. Det går mod lysere- og varmere tider, hvor livet atter for alvor pibler frem efter vinterens dvale.
Nogle kalder også dette blót for “Sejrsblót”, sandsynligvis for at markere at det i vikingetid har betydet begyndelsen på krig og plyndringstogter. Derfor er Odin også, for nogle, den centrale Gud ved dette blót.
Nogle vælger at pynte hjemmet med malede æg som symboliserer frugtbarhed, og med kyllinger som symboliserer det nye liv som foråret også står for. Mange kender det sikkert allerede fra påsken, men modsat hvad mange tror, så er dette et hedensk træk og dermed naturligt hjemmehørende for mange Asatro.
Majblót
Tidspunkt: 30. April / 1. Maj
Det hyldes at foråret er kommet og at sommeren nu for alvor kan øjnes i horisonten. Afgrødernes vækst har fået godt fat og gror med lovning om en god høst senere på året. Nogle steder i Norden rejses der Majstang og forårets blomster nydes såvel ude som inde.
Sommersolhverv
Tidspunkt: 20. – 21. Juni, det kan svinge fra år til år.
Årets længste dag hvor Sol står højest på himlen. Det er også dagen hvor frugtbarheden fejres og det er for mange naturligt at påkalde Frej og Freja ved blótet. Frej og Freja står begge for frugtbarhed. Det er fra gammel tid kendt at der er blevet fejret med en Midsommerstang, der i sig selv også er et frugtbarhedssymbol, i det stangen står for den maskuline frugtbarhed, og kransen/kransene i toppen symboliserer den kvindelige frugtbarhed.
Høstblót / Kornmodsblót
Tidspunkt: Ca. 20. August
Det fejres at den første afgrøde er høstet og kommet i hus. Det er også tiden hvor mange frugter og bær kan høstes og konserveres så der er til vinteren der kommer forude. Thor er for mange den centrale Gud ved dette blót, og stadig den dag i dag, kaldes lyn der kan ses i det fjerne men ikke høres for “kornmod”. Man troede i gammel tid at det bidrog til at modne kornet og havde derfor lykkebringende betydning.
Efterårsjævndøgn
Tidspunkt: 22. – 23. September, det kan svinge fra år til år.
Det fejres at den sidste høst er taget i hus, og det er også døgnet hvor nat og dag igen er lige lange. Det er endeligt farvel til sommeren og forude venter vinteren atter. Det er også på denne tid at man mange steder holder høstfest, men dog ofte uden at det har at gøre med decideret Asatro. Man er bare glad for at have fået høsten ind.
Alfeblót / Ætteblót
Tidspunkt: 1. November
Tiden er inde til at fejre forfædre, slægten, familien og gode venner. Adskillelsen mellem de ni verdener siges at være mindre på denne tid, så forbindelsen til især forfædrene er tættere. Nogle blóter også til Vætterne på denne tid, og dermed også såvel lysalfer som svartalfer. Det er mørkets tid og i folketro derfor også tiden hvor det er godt at stå på god fod med Vætterne, der i nogles syn kan være lige så gode venner som fjender, hvis de ikke respekteres.
Det sker at nogle kalder denne tid for “Samhain”, men udtrykket er af keltisk oprindelse og ikke af nordisk oprindelse.
Vintersolhverv
Tidspunkt: 21. – 22. December, det kan svinge fra år til år.
Årets korteste døgn, ringen er sluttet og man er kommet rundt om hele årets hjul. Det er en særlig tid hvor især lyset fejres og dermed fejres Sol i særlig grad. For nogle “dør” den gamle Sol, og det nye års nye Sol “fødes” atter, som det er sket år efter år siden tidernes begyndelse. Derfor er der også Asatroende som våger hele natten til Sol atter viser sig over horisonten næste morgen, og først der afsluttes blótet.
For andre er det tiden hvor det gamle år gøres op, man gør “status” og takker- samt ofrer, til de Guder man føler har været med en, og som har givet en selv, ens familie og/eller gode venner en god vind i livet i det forgangne år.
År og Fred
Bjørn Ravn Rimhøj
[print_link]