Ynglingeindvielse
Hvad er en Ynglingeindvielse?
Forberedelsen til det voksne liv
En Ynglingeindvielse, er et rite som handler om overgangen fra barn til voksen. Mange religioner markerer på den ene eller anden måde overgangen fra barndommen, til det voksne liv. I vores kultur kender vi den måske bedst som den kristne konfirmation. Udformningen af ritet er dogmefrit, og man kan sammensætte det på den måde, man selv finder bedst.
Denne beskrivelse af hvordan en Ynglingeindvielse kunne være, er blot en af et utal af måder at gøre det på. Ritualet kan minde lidt om blót, men afviger dog en del.
De fleste forældre er optagede af at forberede deres barn på det voksne liv. Dette vælger vi som forældre også at gøre, på mange forskellige måder. Det samme kan gøre sig gældende for tiden før en Ynglingeindvielse, at tiden bruges på at forberede barnet på snart at blive regnet som voksen.
Det gør man også som Asatro forældre. Nogle giver deres barn opgaver at løse i forbindelse med indvielsen. Andre er optagede af at lade tiden før vielsen være en lærerig tid, hvor barnet forberedes på det voksne livs forskellige facetter på forskellige måder.
Selve Ynglingeritets udformning
Det første man bør beslutte sig for er, hvor vidt Ynglingeindvielsen skal afholdes indendørs, eller udendørs. De fleste afholder det udendørs. Det er derfor også udgangspunktet i den her beskrevne måde, at sammensætte ritets indhold på.
Man kan selv forrette Ynglingeindvielsen for sit barn. Man kan også aftale med en Gode eller en Gydje at stå for forrettelsen.
Gæsterne stiller sig i en cirkel rundt om barnet og barnets forældre, det er dem som er i fokus i ritualet. Goden eller Gydjen hidkalder de Guder som barnet har ønsket skal være med i ritualet, i de fire verdenshjørner. Herefter fortæller forretteren i hvilket ærinde man er samlet. Om selve ritet, og det kan være praktisk at instruere gæsterne i at når forretteren siger “Hil!”, svarer alle tilbage i kor, med et “Hil!” (Udtales ligesom “hilse”, men uden endelsen).
Det er med til at give ritet styrke og kraft til glæde for Ynglingen. Efter hidkaldelsen af Guderne er cirklen man står i, at betragte som det hellige rum hvor i ritet finder sted. Dette må som sagt kun brydes af børn eller dyr.
Da ritet er foregående, og endnu ikke afsluttet, er Ynglingen stadig at regne som barn, og må derfor gerne forlade cirklen, uden at blive set skævt til. Dette er sidste gang at barnet har den mulighed, og det kan man drage nytte af ved forrettelsen.
Moderen
Ynglingen
Moderen til barnet fortæller barnet hvad hun synes er passende at fortælle sit barn, på tærskelen til det voksne liv. Hun sender barnet afsted for at løse en opgave. Selv bruger jeg gerne at barnet skal finde noget fra sin barndom som han/hun vil takke sine forældre for (Urd – fortid). Noget som barnet vil ønske for sin fremtid (Skuld – fremtid). Samt at finde den Gud eller Magt blandt Regin, som vil kunne hjælpe barnet med at få opfyldt sit ønske (Verdande – Nutid).
Når barnet vender tilbage fortæller han/hun sine forældre hvad han/hun gerne vil takke dem for, og ærer derved sine forældre på samme tid. Så fortæller barnet om sit ønske for fremtiden, og om hvilken Gud eller Magt barnet mener vil kunne hjælpe barnet med, at få opfyldt sit fremtidsønske. Dette anerkendes af forældrene.
Forretteren rækker nu barnet en Edsring, som barnet hæver mod himlen i den ene hånd.
Barnet siger højt “Alle Guder og Magter i Regin, jeg beder jer om at hjælpe mig og støtte mig på min færd i mit voksne liv! Hil Regin!” og alle i kredsen svarer i kor med et “Hil!”.
Faderen
Barnet giver Edsringen tilbage til forretteren, og nu er det faderens tur til at være aktiv i ritet. Barnets far giver barnet en kniv, som et symbol på at fra nu af, er barnet ikke længere barn, men anerkendes som voksen. Hvad man vil sige til sit barn som far i den forbindelse, synes jeg er noget man selv bør finde frem til.
Når faderen har sagt sine ord, sender forretteren et horn mjød rundt i kredsen, som alle enten tager en lille tår af, eller hælder en lille smule på jorden af, for at takke Vætterne for at være ritet venligt stemt, og for derved at ønske tillykke.
Undervejs har hver enkelt gæst mulighed for at sige nogle ord, hvis man vil, før der drikkes, eller hældes, fra hornet.
(Her optræder et hygiejne spørgsmål, for selv om Mjød er en alkoholisk drik, kan man alligevel smitte hinanden med diverse smittende sygdomme. Derfor anbefales det at man hellere hælder fra hornet, end at man drikker fra det samme horn).
Afslutningen på Ynglingeritet
Goden eller Gydjen tager ordet, når hornet er nået hele vejen rundt og alle har fået sagt hvad de havde på hjerte. (Det kan være nødvendigt at fylde det nogle gange, afhængigt af hvor mange man er til stede). Nu går forretteren atter ud i hvert af verdenshjørnerne og takker de Guder som barnet ønskede hidkaldt, for at de var med ved Ynglingens indvielse, og til sidst erklæres cirklen for åben, og den er ikke længere at betragte som et helligt rum. Man kan derefter selv tage ordet som Yngling, eller forældre, og byde sine gæster til fest, for at fejre at barnet nu er at regne for lige blandt voksne.
Efterord
Der er som jeg indledte med, mange måder at udføre en Ynglingeindvielse, og det er kun fantasien der sætter egentlige grænser, for faktisk ved man meget lidt om dette overgangsritual, og man ved ikke om det overhovedet har været forrettet i oldtiden.
Det væsentlige er, at det er blevet relativt almindeligt med Ynglingeindvielse i stedet for konfirmation, blandt Asatro. Det giver god mening at markere overgangen fra barn til voksen ud fra en trosmæssig vinkel, og der er intet til hindring for at festen og gaverne efterfølgende ikke kan modsvare fest og gaver som man normalt ville give og som man måske kender fra de kristne konfirmationer.
Hvis artiklen her har givet anledning til at ville stille uddybende spørgsmål, så er man velkommen i vores gruppe Asatro Samling på Facebook, som er fuld af venlige, søde, og hjælpsomme mennesker som gerne hjælper med svar. Man er også velkommen til at sende mig en privat besked på Facebook, eller en email. Link til min facebook kan ses i min profil her på siden.
År og Fred
Bjørn Ravn Rimhøj
[print_link]