Som Asatro tror man på en eller flere af Guderne og magterne i det nordiske panteon. Så enkelt kan det siges.
Gør man det, så er man Asatro. Det handler ikke om hvor meget eller lidt man tror på det ene eller andet, det handler heller ikke om “den eneste sandhed”. For i Asatro findes sådan en bare ikke.
Møder du en Asatroende på din vej som mener, at besidde den eneste sandhed, så er det næppe værd at lytte. Vedkommende har med stor sandsynlighed, kun en ringe viden om hvad Asatro er.
Det er også noget af det der virkelig kan forvirre, spørgsmålet om hvad Asatro er. Som jeg ser det, så findes svaret på vores eget spørgsmål, inde i os selv. Jeg synes at man selv skal finde ud af for en selv hvad Asatro er for en selv. Det er en trosrelateret og spirituel rejse som følger en igennem livet, hvor ens tro hele tiden udvikler sig. Ens viden om kildetekster m.v. udvikler sig og bliver større. Langsomt opnår man større og større indsigt og livsvisdom.