Spring til indhold
Hjem » Om Facebook-gruppen » Adminteamet

Adminteamet

Adminteam

Adminteamet - hvem er vi og hvordan fungerer det?

I adminteamet debatterer vi alt det administrative omkring gruppen. Ved uenighed i teamet træffer vi en afgørelse baseret på flertal. Ved stemmelighed vedtager vi ikke noget. I stedet er det et udtryk for at emnet ikke er debatteret nok med hinanden. Vi søger altid det som vi hver især mener er bedst for Asatro Samling, og som samtidig tilgodeser Asatro Samlings tre grundlæggende værdier. Åbenhed, tolerance og gensidig respekt.

Brud på gruppens regler, sådan agerer adminteamet

Ikke-trosrelevante opslag, reaktion fra adminteamet

Det er suverænt adminteamet som afgører om et regelbrud har fundet sted eller ej. Afgørelser der træffes er ikke tilladt at debattere i gruppen, men skal i stedet tages til efterretning.
Hvis reglerne brydes af et medlem vil vedkommende få en privat besked fra en af os i adminteamet. Beskeden er en forklaring på hvilken regel der er brudt, og en henstilling om at opslaget/kommentaren enten redigeres eller fjernes. På hjemmesidens forside kan man se en notits om at vi administrerer gruppen seriøst. Efterkommer man ikke en henstilling fra adminteamet om at rette et regelbrud, så kan man ikke forvente at forblive medlem. 

Vi er opmærksomme på betydningen af at opslag i gruppen relaterer til Asatro. Det er trods alt en gruppen som netop handler om troen.
Derfor kan man opleve at ens opslag bliver fjernet, simpelthen fordi det ikke har relateret til Asatroen på nogen måde. Hvis du er i tvivl om dit opslag er trosrelevant eller ej, så kriv gerne en privat besked til en af os før du slår det op. På den måde kan du undgå den kedelige oplevelse det kan være, at få sit opslag slettet.
Ved gentagne ikke-trosrelevante opslag slår vi opslagsgodkendelse til for medlemmet. Tidsrummet dette vare er fastsat af Facebook og varer i ca. 1 måned.

Hvem består adminteamet af?

Adminteamets medlemmer er håndplukket af Asatro Samlings stiftere, Majken og Bjørn Ravn Rimhøj. Kriterierne har været at man ikke kendte hinanden i forvejen. At trosanskuelsen hos den enkelte var forskellig fra andres i teamet. Sidst men ikke mindst også ud fra en forudsætning om at man ikke har deltaget i mudderkast i debatter om Asatro.

Majken Ravn Rimhøj

Majken
Majken Ravn Rimhøj

Jeg er Majken Ravn Rimhøj, initiativtager, medstifter og administrator i Asatro Samling.
Jeg er fra 88 og har brugte det meste af min ungdom på at finde ud af hvilken trosmæssig hylde jeg passede på, da jeg var klar over at jeg ikke var kristen.

Jeg er både døbt og konfirmeret, men jeg følte mig ikke hjemme, der var noget ved den kristne tro der fik mig til at føle ubehag. Jeg søgte højt og lavt, var forbi hinduisme, budhisme, ja sågar indianerne og deres trosanskuelser. Jeg kunne se mig selv i noget af det men ikke det hele. Det var først da jeg blev omkring 18 år jeg fandt asatroen gennem min mand Bjørn, og jeg følte straks jeg var ”hjemme”. Det var som at finde en glemt ven. I dag har jeg meldt mig ud af folkekirken og støtter 100% op om mit nordiske ophav. Jeg er født på Sjælland, opvokset i Jylland og har boet det meste af mit voksne liv på Fyn, men er nu vendt tilbage til det jyske hvor jeg bor på en landejendom sammen med min familie (Bjørn og vores snart 4 børn), og vores dejlige dyr.

Jeg betegner mig selv som religiøs asatro og asatroen er en stor del af min hverdag. Ud over asatroen sysler jeg i min fritid med forskellige hobbyprojekter. på jobfronten er jeg pt. under uddannelse og er ved at tage en bachelor i pædagogik. Jeg er miljøbevidst, børne- og dyreglad, har et åbent sind, er positivt indstillet og ønsker generelt at se lyst på tingende. Jeg lever en dag ad gangen og har en optimistisk indstilling til de fleste ting.

Tina Hou Christensen

Tina
Tina Hou Christensen

Mit navn er Tina, og jeg fungerer som en del af et adminteam i asatro samling på fb.
Jeg er fra 1981, og har boet i Nordjylland hele mit liv.
Jeg bor sammen med min kæreste som er fisker, tilsammen har vi 4 dejlige børn. To sammen, og to sammenbragte.  Jeg er uddannet folkeskolelærer.

I min personlige fritid arbejder jeg med at snitte i træ, maler gerne malerier, nyder naturen, og elsker at lave spændende mad. Jeg blev medlem af Asatro Samling fb-side tilbage i 2017, da jeg søgte viden på nettet om asatro samt på fb for at se, om der evt var et fællesskab som var asatroende. I Asatro Samling fik jeg svar på mine mange spørgsmål vedrørende asatro. Jeg har stadigvæk meget jeg gerne vil forstå ift. den trosmæssige del, der er heldigvis ingen hastværk i Asatro Samling, så jeg kan blive klogere i mit eget tempo.

Asatro giver mig en større kontakt til, og brug af naturen. Asatro rammer ind i den upoleret, og mest ægte/ukendte del af min personlighed, den del jeg selv ønsker at udvikle og blive klogere på. Troen giver mig svar, fordi jeg selv aktivt skal søge svaret, eller finder det i fællesskab med andre troende. Dyrkelsen af asatro holder jeg meget af, fordi den aktive del kan deles i fællesskab med andre, eller kun sig selv ift. samtale/blót/tilbedelse af Guder – og bedst af alt, så kan disse ritualer indenfor lovens rammer selvfølgelig, foregå lige hvor man ønsker.
Den historiske kulturarv som asatroen også er for mig, har en stor personlig værdi, da jeg interesserer mig for mit lands historie og udvikling igennem tiderne.

Velkommen til 😊
År og fred.

Bjørn Ravn Rimhøj

Bjørn
Bjørn Ravn Rimhøj

Mit navn er Bjørn, og jeg er fra 1972. Jeg er sammen med Majken medstifter af Asatro Samling. Jeg har været Asatroende i mere end 30 år, hvor jeg både har blótet alene og sammen med andre. Asatro kan man være på mange forskellige måder, og selv definerer jeg mig som religiøst Asatroende. Jeg er fortaler for en frugtbar Asatro, det vil sige Asatro som gror og udvikler sig. Ikke bare i udbredelsen af forståelsen af hvad Asatro er, men også i forhold til den enkeltes indre rejse.

Jeg er født og opvokset på Fyn men bor i dag i Vestjylland på en landejendom sammen med Majken og vores snart 4 børn. Udover Majkens og mine børn, er jeg også far til tre voksne drenge.
Jeg har som Gode forrettet mange blót gennem tiden, og således også i Asatro Samling regi. Som regel er jeg også åben for at forrette private ritualer for trosfæller, og det er ikke en forudsætning at det er nogle jeg i forvejen kender. Jeg rejser gerne rundt i landet og forretter, og jeg har forrettet Knæsætninger, Ynglingeindvielser og Håndfæstninger for andre. Gravfærd har jeg endnu ikke forrettet, men bliver jeg spurgt en dag er jeg ikke i tvivl om at jeg kan.

Sammen med Majken er jeg også initiativtager til Trossamfundet Asatro Samling (TAS). Trossamfundet arbejdes der på af en arbejdsgruppe som er nedsat til formålet. Det er ambitionen at trossamfundet skal opnå at blive anerkendt, og at der bl.a. kan foretages juridisk gyldige vielser m.m.
Husk at du er velkommen i Facebook-gruppen. Også selvom du bare er interesseret i Asatro, men måske endnu ikke er afklaret med om du er Asatroende.

Henrik Winther

Henrik
Henrik Winther

Mit navn er Henrik, og jeg fungerer som en del af et administrator-team i Asatro Samling.
Jeg er fra 1972, og har boet rundt omkring på Sjælland næsten hele mit liv. Jeg har 2 voksne døtre og bor alene. Jeg er meget sammen med min hest, der fungerer som en form for terapi for mig, da jeg har tendens til mindreværdskomplekser.

Jeg elsker at være ude i naturen, og jeg prøver så vidt muligt altid at beskytte den. Jeg er en stor fan af Star Wars, og gennem mit virke i foreningen Troopers For Charity, tager jeg ud sammen med andre fans, for at sprede glæde og smil som udklædte karakterer fra universet. Min tro har jeg på et eller andet plan altid haft, selvom jeg først i de sidste ca. 7-10 år for alvor har været bevidst om den.

Jeg kommer fra en kristen/Katolsk barndom og brød mig tidligt ikke om den måde, man skulle tro på. Så asa-troen blev både min protest og min redning, da den først og fremmest er dogmefri. Jeg blev medlem af AS i 2017, og har aldrig fortrudt det.