Hjem » Asatro jul

Asatro jul

Hvordan holder man jul når man er Asatro?

Det er der mange forskellige svar på, alt efter hvem man spørger. Asatroende er forskellige præcis ligesom alle andre i vores samfund. Derfor er der også forskellige måder at fejre jul på. Spørgsmålet om hvordan man holder jul som Asatro dukker op hvert år. Det er også helt legtitimt at spørge om hvis man ikke kender til det på forhånd. Hjemme hos os i familien Rimhøj har vi vores måde at gøre det på. Det er denne jeg gerne vil skildre her.

God fornøjelse med læsningen.

Hos os er vi alle Asatro. I familien er vi to voksne og 4 børn i alderen fra 1- til 10 år. Den korte fortælling er at vi juler igennem op til årsskiftet.

Den lidt længere fortælling er den, at vi som mange andre Asatroende fejrer Vintersolhvervet, og at vi også blóter i den forbindelse. For os er det en af de vigtigste tider på hele året, men tilbage til julen.

Kalenderlyset

Vi tæller ned til den 24. december med et traditionelt kalenderlys, og adventskransen er skiftet ud med Ventelys. (Ventelyssestagen har 6 lys, og der tændes ét lys mere i den for hver af de 6 torsdage der er op til Vintersolhvervet. Det kommer der mere om på et andet tidspunkt).

Hus-Vætten

Hos os har vi en hus-Vætte, nemlig nissen Nuller, som huserer i hele huset i december til stor glæde for vores børn, og irritation for os forældre. Han er gavmild i børnenes julesokker, som hænger ved siden af hans lille hus vi har stående i stuen.

Vi har en familietradition med juleklip efter skole og i weekenderne. Så hygger vi med brunkager, pebernødder og klejner. Mørket synes da knap så mørkt og dagene mere lyse og muntre, til glæde for stor og små. 

Juletræet

Juletræet henter vi i en nærliggende fæld-selv-skov og det bliver fundet og fældet i fællesskab, som regel d. 20. december. Så bliver det pyntet med et hjemmelavet Soltegn i toppen, lavet af bast i rød- og naturfarvet. Det bliver beviklet med en lille lyskæde.

Resten af træet pyntes med julekugler, arvestykker(små tynde guldcirkler med legetøjsfigurer inde i), glimmer, nisser som sidder og gynger i valnøddeskaller, og hjemmelavet pynt der snart er så meget af at man knap nok kan se der er et træ under pynten. Alle julehjerter og kræmmerhuse bliver fyldt med guf så juletræet kan spises. Under træet står julegrisen af halm og nyder tilværelsen.

Solhjul

Juleaften

Den 24. december fejrer vi juleaften på en meget traditionel måde, med flæskesteg, brune og hvide kartofler, rødkål, sovs, chips og alt hvad hører sig til. Der bliver nydt mjød af de voksne og børnene vælger selv hvad de vil have denne særlige aften (alkoholfrit forstås).

Desserten består af risalamande med kirsebærsauce, med den famøse mavepinefremkaldende mandel i. Mandelgaven er selvfølgelig den berømte marcipangris, som belønning til den heldige der ikke har så meget mavepine fordi vedkommende har gemt mandlen, mens resten har tømt skålen i jagten på grisen.

Vi danser om juletræet mens vi synger sange fra et julehæfte vi selv har sammensat, og som består af lutter ikke-kristne julesange. Det giver ikke mening for os gennem sang at lovprise en gud vi ikke tror på. Der bliver pakket gaver op og slappet af med hjemmelavet julesnolder resten af aftenen/natten, mens børnene hygger med alle de nye ting de har fået, og så er det også en sport at plyndre juletræet.
 

Dagen derpå

Dagen efter bliver juletræet, af-pyntet og pyntet igen med serpentiner, så det forvandles fra et juletræ til et nytårstræ.
 
Det er i store træk vores jul. Vi har ingen engle eller stjerner (lige på nær de hjemmeflettede som for os symbolisere stjernehimlen), ingen kristne sange eller andre kristne effekter.
Vi formår på denne måde at skabe en jul vores børn elsker med masser af asatro ånd, som de også værdsætter.
 
Det var lidt om hvordan vi holder jul hos os. Jeg håber at det har givet et godt indblik i hvordan vi som Asatroende vælger at holde julen, og hvad vi laver i den forbindelse.
 
Har du spørgsmål eller andet så er du velkommen i Facebookgruppen Asatro Samling.
Del Asatro Samling med andre: